Mexico: Hombre Nuevo

Månen dukker frem bag skyerne i den varme tropenat og forstærker lyset, fra den hvide række af mennesker der snor sig ned af en bakkeskråning. Ned mod floden hvor en cirkel af fakler byder mængden at tage form af tre cirkler, mens stereoanlægget skruer ned for lyden af insisterende jungletrommer. En mand står i midten og passer potten med duftende røgelse, som spreder sig blandt de mange mennesker. Halskæden hviler tungt på de deltagenes bryst, og en sølvglimtende salve dufter specielt på overlæben. De fire verdenshjørner påkaldes og hermed også Jordens fire elementer; vand, ild, luft og jord. Cirklerne deler sig i par, føler hinandens hjerter og indersiden af hænderne. Har fanget forståelsen af at være en del af en helhed. Af Jorden og livet. Den gule blomst, som før har siddet som pynt i håret eller skjortelommen lægges bag cirklerne, hvorefter den hvidklædte skare selv ligger sig ned, og siger farvel til deres døde slægtninge, forfædre, venner og familie. Cermonimesteren i midten taler om ”la circular de la vida”, livets kredsløb. Efter en rum tid med plads til tanke og eftertanke rejser de hvide skikkelser sig igen, hvorefter de i fællesskab tager tre dybe indåndinger efterfulgt af kraftfulde råb. Sorgen over døden har de lagt bag sig. Kun mindet bærer de med sig. Tomrummet, som efterfølger fralæggelsen af sorgen, fyldes med nye ideer. Visioner, idealer for egen personlighed og egenskaber. En mulighed for at reflektere og ændre sig mere eller mindre radikalt, alt efter behov og ønske. Med nye kræfter sætter mængden sig i bevægelse igen, danner kæde og ser den brændende gudeskikkelse – slangen. Jungletrommerne sætter i gang igen, og optoget snor sig som slangen op ad bjerget, til bål, dans og fejring af en ny styrke. Smiler naturligvis til kameraet undervejs.

For en fremmed europæer, en bleg dansker, opdraget med individualitet, kritisk sans, og et samfund som langt hen ad vejen ikke dyrker religion, var det svært at lade sig rive med af denne cermoni. Forstyrrende faktorer så som den evigt filmende kameramand, samt et betydeligt sproghandicap gjorde at skepsissen fyldte mere end fascinationen i dét øjeblik.

Tanken om livets kredsløb er ellers smuk og fascinerende. Accept af døden. At noget må forgå, for at nyt kan komme til. Den cirkulære tankegang samt ideen om at være ét med naturen er gennemgående træk i den mexikanske kultur og aztetiske ritualer som Hombre Nuevo.